Fyld på sprinklervæske - Sådan gør du trin for trin

Fyld på sprinklervæske - Sådan gør du trin for trin

Juni 03, 2026
Gør det selv

Alle kan fylde sprinklervæske på - uanset bilkendskab
Sprinklervæsken hjælper med at rengøre og fjerne snavs, skidt og andre forureninger fra bilens forrude, mens du kører. At fylde sprinklervæske på er en relativt enkel opgave, som enhver fører kan udføre, uanset bilkendskab eller erfaring.

Trin 1 - Find beholderen - Sprinklervæskesymbolet, sådan ser det ud!
Det første trin til at fylde sprinklervæske på er at finde beholderen, der opbevarer sprinklervæsken. De fleste køretøjer har en plastbeholder, som er placeret et sted tæt på forsiden af motorrummet. Så det første trin er at åbne motorhjelmen og finde beholderen. Se hvordan låget til beholderen ser ud på billedet nedenfor:

Lågets form og størrelse kan variere fra bil til bil afhængigt af mærke, model og årgang. Men fælles for alle biler er normalt, at låget er blåt og har et symbol, der indikerer, at det er netop dér (symbolet på billedet ovenfor), man skal fylde sprinklervæske på, hvilket bør hjælpe dig med lettere at identificere den.

Trin 2 - Fylde sprinklervæske på
Når du har lokaliseret beholderen, er det tid til at fylde den med ny sprinklervæske. Hvis du bruger en færdigblandet løsning, skal du blot skrue låget af beholderen og hælde i, indtil den når op til niveauet med "fyldelinjen", som angives på siden. Hvis du derimod vælger koncentreret sprinklervæske, skal du først blande denne med vand, før du hælder den i tanken - normalt i forholdet 1:1 eller 2:1 (koncentrat til vand). Blandingsforholdet står angivet på flaskerne med koncentreret sprinklervæske, følg anvisningen. Er du i tvivl, er det altid lettest at købe færdigblandet sprinklervæske.

Brug gerne en tragt for at undgå unødigt spild i motorrummet. Se der! Det var jo ikke så besværligt at fylde sprinklervæske på, kom gerne herind igen, hvis du føler dig usikker næste gang du skal fylde sprinklervæske på igen!

Del artikel